18. maj 2021
Musik i gården
Mandag den 17. maj kunne man føle sig hensat til en Københavnsk baggård i en længst forgangen tid, hvor man kunne høre et par gårdmusikanter, der sang og spillede i forventning om, at vinduerne blev lukket op, og de ville blive honoreret med en skilling efter sidste sang.
Et par gårdmusikanter, Katrine og Christian dukkede op i Fordgrundens gård mandag den 20. maj kl. 15.30. Deres optræden var annonceret på forhånd - og som gratis! Idéen med sang i gården og på gaden er sat i værk af gruppen ”Det gode Seniorliv for alle”, som er en del af ”Gennemtænk Skjern” under Skjern Udviklingsforum.
Mange af Fordgrundens beboere havde læst invitationen og 11 deltog. De fik følgeskab af ca. 15 fra nabolaget. Bestyrelsen havde sørget for et lille glas og en småkage.
Katrine og Christian underholdt en halv times tid med sange af Kim Larsen, Shubidua, Elvis Presley og sluttede i en smuk duet af Albertes sang ”De lyse nætter”. Fint initiativ, som deltagerne fandt stor glæde i.
JH