Julefrokost 2017
Lørdag den 25. november indbød bestyrelsen traditionen tro til julefrokost i festlokalerne på Strandbygård.
20 beboere plus 2 børn havde tilmeldt sig arrangementet. Bestyrelsen er ovenud tilfreds med den store tilslutning, og som formand, Jesper Gråkjær påpegede i sin velkomst, var der tale om 100% tilslutning. De få, der manglede, havde lovlig forfald.
Anne-Lise Weber og Jenny Emborg havde sørget for et festligt pyntet julebord. Julefrokosten bestod af en lang perlerække af gode retter. 1. ret var sild med æggesalat. Herefter fulgte en dejlig fiskefilet med remulade. En lun tartelet med hønsefyld fandt derefter vej til tallerkenerne. Siden fulgte hamburgryg med stuvet grønkål og endelig kunne deltagerne sætte tænderne i en god juleflæskesteg.
Ind imellem retterne blev der sunget julesalmer. De nye lejere fra Syrien, Shames og Mohamad deltog med deres to børn. Mohamad fortalte, at de havde opholdt sig 14 måneder i Danmark. Til en begyndelse i Grønbjerg. De var glade for at flytte til Fordgrunden og den gode modtagelse. Mohamed er uddannet kok og går for tiden på sprogskole 3 dage om ugen. Shames, der er uddannet fransklærer, underholdt med en sang.
Jens Kristian Holmgaard læste en julehistorie. Der blev også plads til en lille juleleg i form af et hovedbrud, som deltagerne kastede sig ud i at løse i festligt julehumør. Stemningen var rigtig god. Der var selvfølgelig også tænkt på en dessert - Ris a’ la mande, og naturligvis var der mandelgaver. Til kaffen blev der serveret julegodter, og Bodil havde sørget for småkagerne.
En festligt aften, hvor ingen ”gik” under bordet – Vagn nøjedes med at kravle under efter en smøgpause. Alle deltagerne var enige om at bestyrelsen havde arrangeret en god julefrokost, som kaldte på en gentagelse til næste år.
JH