Mmmm..... cookies...

2. december 2019

JULETRÆSTÆNDING 2019

Søndag den 1. december 2019 viste kalenderen 1. søndag i advent. Traditionen tro inviterede bestyrelsen til juletræstænding kl. 16. Bestyrelsen havde sørget for at den nye markise var rullet ud, så der var god og hyggelig læ.
Årets juletræstænding bestod af tænding af det traditionelle juletræ med lyskæde, og dertil en lyskæde, der hejses op i flagstangen.
Formand Jesper Gråkjær bød velkommen og talte ned. Kl. 16 strålede alle lys så kønt fra de 2 kæder. Herefter sang de fremmødte en adventssalme skrevet af nu afdøde Johannes Bollerup. Efterfølgende blev der inviteret på småkager og julegodter, hvortil blev serveret et lille glas. Arrangementet sluttede med et par julesalmer.
Godt initiativ med god tilslutning. JH