Mmmm..... cookies...

2. december 2018

Juletræstænding 2018

 

Søndag den 2. december 2018 viste kalenderen 1. søndag i advent. Traditionen tro inviterede bestyrelsen til juletræstænding kl. 16. Det småregnede, men bestyrelsen havde opsat et par presenninger, som bød på lidt tørvejr til de 18 fremmødte beboere.
Årets juletræstænding bød på en nyskabelse. Ud over det traditionelle juletræ med lyskæde, havde bestyrelsen indkøbt en lyskæde, der kunne hejses op i flagstangen.
Formand Jesper Gråkjær bød velkommen og talte ned. Kl. 16 strålede alle lys så kønt fra de 2 kæder. Herefter sang de fremmødte salmen "Dejlig er jorden", og efterfølgende blev der inviteret på småkager og julegodter, hvortil blev serveret et lille glas. Arrangementet sluttede med at salmen "Kimer i klokker" blev sunget.
Godt initiativ med god tilslutning. JH